Har du råd til en lille ny hvalp?
Overvejer du også at anskaffe dig en fransk bulldog? Så er du bestemt ikke alene, for en fransk bulldog er en af de mest populære selskabshunde i Danmark såvel som på verdensplan – og det er noget, der afspejler sig i prisen.
Foruden prisen på det lille nuttede nye firbenede familiemedlem skal der også tages hensyn til de ekstra omkostninger en hvalp, og en hund helt generelt, fører med sig. Der er derfor flere ting at tage højde for økonomisk, inden du vælger at anskaffe dig en fransk bulldog hvalp.
En fransk bulldog er populær verden over
Hvis du også har fået øjne på de nuttede små selskabshunde med navnet fransk bulldog, så er du bestemt ikke den eneste. De små hunde er fantastiske selskabs og familiehunde og elsket af mange ikke kun i Danmark, men i hele verden. Faktisk er det den 5. mest populære hund på tværs af alle racer her i landet.
Det er en race der har været ved at uddø et par gange både under 1. verdenskrig og 2. verdenskrig, men flittige fransk bulldog-avlere har formået at få dem tilbage på popularitetsstigen igen med målrettet avl og derfor kan du stadig få glæden af denne skønne lille charmetrold.
Mange avlere at vælge imellem
Når du skal finde frem til en fransk bulldog hvalp, så er det hensigtsmæssigt at finde en registreret avler, der har styr på alt indenfor avl af racen. I Danmark er der en hel del at vælge imellem, og med 29 registrerede fransk bulldog avlere i det danske hunderegister burde det ikke være besværligt at finde frem til det helt rette sted.
Dog er der mange om buddet, så det kan stadig være nødvendigt at komme på en venteliste, der giver dig besked, så snart der er tilgængelige fransk bulldog hvalpe til salg.
Derfor skal du vælge en registreret kennel
Når man har med hundeavl at gøre, så er der papirer, der følger med de firbenede venner. Når der er tale om registrerede avlere, så er det Dansk Kennel Klub, der står for at opdatere denne og sørge for, at alle regler og forskrifter bliver overholdt, også indenfor de enkelte racer. Det er nemlig ikke alle hunde, der egner sig til at give deres gener videre, og her har avlerne de redskaber, der skal til for at kunne vurdere dette.
Foruden at få papirer på, at din nye hvalp er af en ren race, så vil det at vælge en fransk bulldog hvalp fra en DKK-registreret avler ligeledes også betyde, at der tages ansvar for eventuelle sygdomme og sundhed. Der arbejdes på at nedbringe negative arvelige egenskaber til efterkommere. Avlerlisten fra DKK har dermed til formål at give dig tryghed og garanti, når du skal købe en hvalp.
Fordele ved at vælge en fransk bulldog hvalp fra en DKK registreret kennel:
- Du sikrer dig at din nye hvalp er af en ren race.
- Du får et udseende og egenskaber, der lever op til racestandarderne.
- En avlslinje, der arbejder på at nedbringe arvelige sygdomme.
- En hvalp, der er blevet socialiseret efter forskrifterne.
- Garanti for indledende sundhedsundersøgelser.
- Forældre har været underlagt etiske anbefalinger.
- Nødvendighed, hvis du selv ønsker at avle racerene hunde med stamtavle.
Pris følger udbud og efterspørgsel
Til trods for at der er en hel del avlere af franske bulldogs i Danmark sammenlignet med andre hunderacer, så er det ikke ensbetydende med, at det er helt let at få fingrene i den små familiehunde. Der er nemlig ret mange, der står med ønsket om at skulle købe en fransk bulldog hvalp og gøre lige præcis denne hund til en del af familien.
Udbuddet er stort, men det er efterspørgslen også, og derfor følger prisen efter. For jo mere populær og svært tilgængelig en hunderace er, jo højere er prisen også.
Prisen på en fransk bulldog hvalp
En fransk bulldog er populær, og selvom der ofte er en del hvalpe til salg, så er der mange der ønsker præcis det samme, som du nu overvejer: at anskaffe sig en fransk bulldog hvalp. Prisen for en fransk bulldog hvalp med stamtavle fra en avler registreret i DKK koster mellem 7.000 og 12.000 danske kroner.
Årsagen til at prisen varierer, kan være som følge af, hvordan hvalpen er endt ud i forhold til racestandarden. Der kan være afvigelser, som måske ikke har betydning for dig eller hundens sundhed, men som forringer yderligere avl på det enkelte individ.
Er en fransk bulldog dyrere end andre hunderacer?
Sammenlignet med andre hunderacer med stamtavle er en fransk bulldog til tider en lille smule dyrere. De hunde, der er af høj popularitet og med mange avlere rundt omkring i landet, kan som oftest have en lidt lavere pris, hvor den franske bulldog har ligget i den høje ende af skalaen i så lang tid, som dette er blevet registreret og observeret.
Der er flere omkostninger end købet af en hvalp
Foruden prisen på et lille nyt familiemedlem, så er der andre omkostninger, som kommer i kølvandet på valget om at anskaffe sig en hund. Der er økonomiske udgifter, der er nødvendige, og så er der alt det ekstra, som du selvfølgelig gerne vil forkæle din nye franske bulldog med. Det er nemlig ikke kun dyrt at anskaffe sig en fransk bulldoghvalp, og flere løbende udgifter kommer til.
Engangsbeløb i forbindelse med anskaffelsen af en fransk bulldog hvalp:
- Fransk bulldog hvalp: 6.000 - 12.000 kr.
- Indkøb af nødvendigt udstyr: 1.000 - 2.000 kr.
- Sundhedstjek og opfølgende vaccinationer af en hvalp: 1.500 - 2.500 kr.
De faste udgifter kan variere afhængigt af hvilken hvalp, du køber. Eksempelvis kan noget udstyr hurtigt løbe op i ekstra udgifter, hvis der er et særligt design eller lignende, du har et ønske om skal være i hjemmet. Samtidig kan prisen på dyrlægeudgifter variere fra lokation til lokation.
Løbende udgifter i forbindelse med at have hund:
- Lovpligtig ansvarsforsikring: ca. 100 kr. månedligt
- Sundhedsforsikring: 100-200 kr. månedligt
- Løbende opgradering / udskiftning af udstyr: 100-200 kr. månedligt
- Dyrlægeudgifter til årlig sundhedstjek: ca. 200 kr. månedligt*
- Almindelig lydighedstræning: 150 - 300 kr. månedligt
- Foder og tilskud: 300 - 500 kr. månedligt**
- Øvrigt til eksempelvis pleje: 100 kr. månedligt
*Der kan opstå uforudsete sundhedsmæssige problematikker, der kræver dyrlægebesøg og behandlinger. Derfor er det nødvendigt med en god opsparing til disse eventuelle uforudsete udgifter, så din hund kan behandles, uden at det skal medfølge økonomiske spekulationer.
**En fransk bulldog har tendens til at have en sart mave, der betyder, at det er nødvendigt med foder af høj kvalitet, der skånsomt tildeler alle de næringsstoffer, der er behov for, uden at det medfølger gener.
Opsummering
Det er altså først og fremmest ikke helt billigt at anskaffe sig en fransk bulldog hvalp fra en kennel, der er registreret i Dansk Kennel Klub. Her er prisen som tommelfingerregel en anelse dyrere, end det gør sig gældende for andre hunderacer af hvalpe med stamtavle.
Foruden udgifterne til anskaffelsen af en fransk bulldog hvalp er det nødvendigt at tage højde for øvrige engangsudgifter, der kommer som følge af det at have en hvalp. Oveni skal der i budgettet medregnes flere løbende udgifter, som selvfølgelig kan variere i pris afhængigt af situationen og dine valg.