Brachycephalt syndrom
Det, som er det største arvelige problem, som de franske bulldogs har med sig, er deres udformning. For det er det forkortede snudeparti, der er med til at forsage nogle af de mange sygdomsmæssige udfordringer, racen er disponeret overfor. Problemet er vel kendt og betegnes som brachycephalt syndrom.
Måske er det lige præcis det forkortede næseparti, som du blandt andet har forelsket dig i ved racens udseende. Du skal dog være opmærksom på, at der som oftest ikke er forkortet noget som helst på de indre bløddele i munden. Særligt den bløde gane er, hvad der skaber problemerne, da denne er præcis lige så lang, som hvis den franske bulldog havde en lang snude i stedet. Den er i stedet foldet op inde bagved i svælget, hvoraf der kan opstå luftvejsproblemer.
Brachycephalt syndrom medfører:
- Luftvejsproblemer
- Manglende luft til lungerne og dermed manglende iltning af blodet
- En masse luft i maven og et sart mavetarmsystem
- Høj snorken og grynten døgnet rundt
Brachycephalt syndrom kan helbredes
Der er et meget stort fokus på at nedbringe tilfælde med egentlig brachycephalt syndrom, hvor den franske bulldog ikke kan få tilstrækkeligt med luft og ende med blokeringer i svælget. Blandt andet er der lavet nye retningslinjer i avlerforeningen, der skal sørge for, at det ikke længere er målet at avle så korte snuder som muligt.
Hvis det alligevel er tilfældet, at den franske bulldog lider af invaliderende brachtcephalt syndrom, kan dyrlægen råde og vejlede dig om, hvorvidt det skal være en løsning at operere den overskydende bløde gane væk. Det giver fri passage til og fra lungerne og sikrer, at der ikke sidder noget i vejen bagerst i halsen.
Behov for foder af høj kvalitet
Blandt andet grundet det flade næseparti og en fransk bulldogs større indtag af luft gør, at der er et lidt mere sart fordøjelsessystem sådan helt generelt, foruden at det er noget, der genetisk følger med hunden. Først og fremmest giver det en masse ildelugtende prutter i løbet af dagen, men det betyder også, at der ikke skal særlig meget til, før end at der kan opstå lind mave eller diarre og maveonde.
Ved foder af god kvalitet, der er særligt egnet til sarte maver, vil du kunne forebygge maveproblemerne en hel del. Det vil nok ikke kunne eliminere alle de mange prutter, men det vil gøre at der er mere styr på afføringen, og at det ikke gør ondt i maven. Det ser også ud til, at dette er medvirkende til, at der ikke er så mange problemer med hundens hud, så snart at der samtidig renses godt op i alle dellerne.
Sover længere og levere kortere
Når der sammenlignes på tværs af alle hunderacer, så er der ingen tvivl om, at en fransk bulldog kan have nogle sundhedsmæssige problemer, der påvirker hverdagen. Blandt andet ses det, at en fransk bulldog i gennemsnittet sover to timer længere i døgnet end andre racer, og man mener, at det muligvis er grundet den lavere evne til at trække vejret optimalt og ilte blodet tilstrækkeligt.
Forskerne har en teori om, at det måske også er derfor, at hunderacen fransk bulldog lever kortere tid sammenlignet med andre hunderacer. Og det er endda taget størrelsen i og vægten betragtning, som normalt er, hvad man beregnet den gennemsnitlige levealder for hos hunde.
Er en fransk bulldog så garanteret syg?
Nej, det er det ganske korte svar. En fransk bulldog er ikke garanteret sundhedsmæssige problemer, men der vil være en del genetiske problematikker, som den franske bulldog er særligt disponeret overfor. Nogle af de sygdomme, som følger med denne populære familiehund, kan forebygges, mens andre kan helbredes ved operationer. Men sidst vil der være nogle sygdomme, der desværre ikke kan gøres noget ved.
Ting, der er værd at undersøge, inden du køber en hvalp
Hvis du står i den situation, at du er blevet smaskforelsket i en fransk bulldog og har et ønske om at købe en hvalp, så er det en god idé at have det sundhedsmæssige billede for øje, inden du bestemmer sig for at tage den nye og bedårende hvalp med hjem. Det kan nemlig i den grad godt betale sig at være lidt kritisk, når der her er tale om en hunderace, der er disponeret for særlige sundhedsmæssige problemer.
Find en troværdig avler
Det kan være svært at gennemskue, om avlere er troværdige og til at stole på. Måske vil de bare rigtig gerne sælge dig en hvalp? I langt de fleste tilfælde er det dog sådan, at der arbejdes ihærdigt på at udkonkurrere de sundhedsmæssige negative sider, som der oftest opstår ved ejerskabet af en fransk bulldog.
Der er en del avlere at vælge imellem, som er registreret i Dansk Kennel Klub, og her er der etiske retningslinjer at leve op til, ligesom at der er racespecifikke standarder, der er nødvendige at overholde, hvis der skal udarbejdes papirer på et kuld hvalpe.
Tag en snak med avler, inden du kommer på besøg for at kigge på hvalpene, og mærk efter, om der er en god og troværdig dialog.
Mød først hvalpens forældre
Inden du tager på besøg hos en kennel med nuttede hvalpe, så er det en god idé at bede om at se kuldets forældre forinden. Det er nemlig meget svært at se udover de nuttede øjne og sjove træk, som de små hvalpe har med sig – særligt hvis du inderligt leder efter en højtelsket fransk bulldog, der skal være en del af familien.
Ved at se hvalpens forældre, kan du danne dig et indtryk af, om disse skulle have nogle af de genetiske udfordringer med sig, som potentielt kan være avlet videre til hvalpene. Her er det nemlig ikke altid, at de små hvalpe endnu viser tegn på, hvilke problemer de potentielt vil kunne få med sig, når de er udvoksede. Her bør du særligt være opmærksom på vejrtrækningsproblemer og problemer med rødme i huden.
Tag et kig på hvalpens adfærd
Du vil hurtigt kunne se på en hvalp, hvis den er meget tilbageholdende og mindre livlig end alle de andre i kuldet. Det er ikke en selvfølge, at dette er ensbetydende med, at der er noget galt genetisk, men eftersom at en fransk bulldog gerne skal være lidt fremme i skoene, så er det et signal som hunden udviser, du skal tage dig for øje. Det skal eventuelt lægges sammen med andre "faresignaler", der kunne være ved kuldet, avlernes fortællinger og ikke mindst hvalpens forældre.
Hvad kan du selv gøre for at mindske problemerne?
Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at du gerne vil gøre det absolut bedste for din franske bulldog. Det kan dog være lidt svært at gennemskue helt præcist, hvad der skal til for at give det bedste og længste liv.
Kortere gåture og mindre vild leg
Når nu du ved, at en fransk bulldog har lidt sværere ved at trække vejret end andre hunderacer med længere snudeparti, kan du ved tiltag i den daglige bevægelse være med til at gøre en forskel. Selvom en fransk bulldog er en hund, der meget gerne spæner rundt i haven dagen lang, så er det en fordel at sørge for, at legen ikke bliver alt for vild, og at der er pauser indimellem, hvor der er mulighed for at trække vejret og slappe af.
Det samme gælder, når det kommer til gåturene. Her bør du korte gåturene en lille smule af for ikke at belaste den lille hund. Hvis du er ejer af en fransk bulldog, så er det derfor ikke de store atletiske udskejelser dagen lang, der er passende, men nærmere korte intervaller af gåture og leg i haven eller hjemmet; også for at undgå overvægt som racen har tendens til.
Undgå allergi og ildelugtende prutter
Hvis du gerne vil undgå de mange ildelugtende prutter og dårlig mave, så er det nødvendigt med et foder af høj kvalitet til din franske bulldog, der er tilpasset til sarte maver.
Ved at fodre med et godt foder, der egner sig til den lille hund, ses det også, at disponeringen for foderallergi nedsættes, og at de hudproblemer, der kan følge med racen, nedsættes betydeligt. Undgå mange godbidder, men brug i stedet foderet som lækkerier, når din hund skal forkæles lidt ekstra. På denne måde undgår du også, at din hund bliver for tyk af alt det ekstra, du gerne vil give.
Overvej en operation
Hvis du har en fransk bulldog, der har gener som følge af brachycephalt syndrom, der forringer dagligdagen og nedbringer livskvaliteten, så bør du overveje en operation. Tag en snak med din dyrlæge for at finde frem til det, der skal til for at hjælpe din hund bedst muligt.
En operation, der fjerne den overskydende bløde gane, vil komme til at gøre en betydelig forskel for din hund lige nu og her og på den lange bane. Opererede franske bulldogs har ikke længere behov for at sove længere end andre racer, og de vil komme til at leve flere år i gennemsnit, uden de mange følger af det forkortede snudeparti.